torsdag den 2. februar 2012

Selvransagelse og kapitalismeanalyse

I dagens udgave af Politiken efterlyser Per Michael Jespersen selvransagelse på højrefløjen i dansk politik. "Mens borgerlige i Europa selvransager efter finanskrisen, er der pinlig tavshed i Danmark" siger han. Ironisk nok kan han regne sin egen avis med til de pinligt tavse. Og der kan også stilles et stort spørgsmålstegn ved den kritik, der, efter PMJs opfattelse, udøves blandt borgerlige ude i Europa. Han citerer således som eksempel den schweiziske professor Klaus Schwab for, at finanskapitalismen er kommet ud af kontrol og systematisk nedbryder verdensøkonomien, fordi kapital ikke længere bliver brugt til at investere i produktion, men til at spekulere i kapitalen selv. Igen er det finanskapitalen, der bliver udråbt til den egentlige synder, mens kapitalen som sådan fremstilles som en velgørende funktion, med den eneste opgave, at producere. Her skjules behændigt den kendsgerning, at det i første instans er den akkumulerede merværdi fra den kapitalistiske produktion, der overhovedet har dannet basis for finanskapitalen. Og når dette er blevet tilfældet, kunne forklaringen jo tænkes at være, at der simpelthen ikke kan findes produktiv anvendelse, der i omfang svarer til de 'arbejdsløse' megaformuer som udgør den såkaldte finanskapital. Hvis der kunne tjenes flere penge på produktion, end ved finansspekulation, så ville formuerne vel søge derhen? Og det åbner så igen op for den kuldegysende mulighed, at når produktivitet og vækst tilsyneladende stagnerer, så er det ganske enkelt fordi der ikke er ubegrænset profitgivende produktionsmuligheder i verden af idag. Tanker i den retning blev luftet nytårsdag i Politiken af chefredaktør Bo Lidegaard i en artikel, 'Folket vs. folkestyret', som jeg indgående behandler i et tidligere blogindlæg.(Læs her)
Desværre har der ikke siden været tegn på, at avisen har fulgt op på chefredaktørens markante udmeldinger.

Jeg har ved flere tidligere lejligheder i ikke-bragte læserbreve, eksempler fra 2007 og 2008 nedenfor, opfordret Politiken til at lukke spalterne op for egentlige og radikalt tilbundsgående analyser af kapitalismens øjeblikkelige tilstand. Det være hermed gjort igen.

Juni 2007
Hunden der ikke gøede
Politiken bragte d. 17. juni 2007 et interview med koncernchef for ISS Jørgen Lindegaard.


Jeg har ikke hørt en hund gø i den anledning. Kan dette i sig selv være et betydningsfuldt tegn? Som da Sherlock Holmes opklarede en af sine sager, netop på grund af en hund, der ikke gøede. Hvad kan det da være for en "forbrydelse" der kan ligge bag i den sag, jeg her beskæftiger mig med?
Først til nogle af de foreliggende indicier. Jørgen Lindegaard udtaler sig om de trecifrede milliongevinster, han står til at kunne indkassere, efter mindre end et år på posten som koncernchef. Jeg klipper her i hans udsagn, det forvrider ikke sagens indhold. "Det er ikke noget, jeg har bedt om, sådan er systemet....du vil aldrig få mig til at sige, det er rimeligt...Ingen kan forstå det...der er ingen, der kan forholde sig til de her store beløb."
Hvori består den bagvedliggende "forbrydelse"? Deri, at med kapitalismen i dens nuværende form er sammenhængen mellem den enkeltes indsats og den deraf følgende belønning blevet totalt tilfældig. Den måde hvorpå økonomien fordeler og aflønner arbejdet er blevet uigennemskuelig og uforklarlig. Ikke blot på det niveau hvor Jørgen Lindegaard befinder sig, men i størstedelen af det kapitalistisk organiserede arbejdsliv.
Er det nødvendigt at påpege, hvilke konsekvenser det har haft, og i stigende grad vil få, for den samfundsmoral og -solidaritet, som har en væsentlig del af sin bevidsthedsmæssige basis i den måde, hvorpå vi som individer deltager/ikke deltager i produktionslivet. Når uklarhed, uigennemsigtighed - og i et voksende antal tilfælde direkte urimelighed - er normen der, hvordan skal vi da orientere os her i samfundslivet? Hos Conan Doyle undlod hunden at gø, fordi den kendte misdæderen, havde en slags fortrolighedsforhold til ham. Er det samme sket i mit tilfælde her? Har kapitalismen i den grad forført og og skaffet sig grundlæggende accept hos de stemmer i samfundet, som kunne og burde være på vagt overfor den ugerning, som er under udvikling. Her tænker jeg først og fremmest på vore velaflagte medborgere ved medierne, i den akademiske verden og andre intellektuelt overfrankerede.
Den dag i fremtiden, hvor historien om den endelige destruktion skal skrives, vil der blive spurgt: "Hvorfor var der ingen der advarede? Der var jo ikke en hund, der gøede!" Og svaret vil med stor sandsynlighed være: "En uskøn blanding af afmagt, afhængighed og overflod gav anledning til en dødlignende tavshed."

April 2008
Politiken og finanskrisen
Væk en hvilken som helst middelmådigt opmærksom Politiken-læser midt om natten, og stil ham/hende spørgsmålet: Hvad er årsagen til den amerikanske finanskrise? Svaret vil komme som skidt fra en nyfødt ko. Bankerne havde for mange penge, dem lånte de ud til fattige amerikanere, som gerne ville købe et hus. Da huspriserne faldt, kunne de fattige husejere ikke betale lånene tilbage, og så....ved vi jo hvordan det gik. Helt ærligt, er det forklaring nok? Hvorfor havde bankerne for mange penge? Hvorfor var der så mange huse på markedet, at de måtte sælges til folk som ikke havde råd til dem?
I gamle dage - sådan ca. for 40 år siden - lærte nogen af os om kapitalismens mange dårligdomme. Der var noget med kriser som følge af over- og under akkumulation, men før det var der noget med merværdi. Merværdi kunne akkumuleres, fordi arbejdet og dets udbytte blev skilt fra hinanden ved hjælp af pengene (finanserne?). Så igennem mere end 300 år har vi langsomt lært at acceptere, at der ikke er en nødvendig sammenhæng mellem det man yder, og det man får.
Jeg vil tro at indtil flere af os, der i sin tid lærte os disse ting, idag sidder med en tydelig fornemmelse af, at det der sker i verdensøkonomien for tiden, har en direkte sammenhæng med sådanne for kapitalismen grundlæggende særtræk. Nu skal man ikke uden videre jævnføre naturkræfter og samfundsfænomener. Men hvis vi f.eks. vil vide noget om vulkaner, så lader vi os ikke nøje med at studere lavaformationer og askenedfald. Vi går dybere. Prøver at finde ud, hvilke kræfter i jordens indre, der giver anledning til vulkanske udbrud.
På forsiden af Politiken kunne vi for et par dage side læse, at vi har at gøre med en frisindet avis. Kunne man håbe på, at dette frisind vil række til at hyre en eller to medarbejdere, som systematisk og på et dybere teoretisk - ja, også marxistisk - grundlag vil søge at analysere og forklare udviklingen i den globale kapitalisme? Blot som supplement til mere gængse forklaringsforsøg, såsom grådighed og forhøjet testosteronniveau hos mandlige børsmæglere.
Ib J.

Kære Tøger Seidenfaden
Jeg fik ovenstående retur og det er for så vidt OK - ikke alt kan bringes. Men da der i mit indlæg ligger en ærligt ment opfordring om opgradering af jeres dækning af udviklingen i kapitalismen, så sender jeg den til dig. Jeg mener - støttet af et stigende antal analyser verden rundt - at der er alvorligt voksende spændinger i kapitalismen, som kan føre til dramatiske sammenbrud. Det burde vel være også mediernes - måske især Politikens ? - opgave, på et dybtgående plan at bidrage til belysningen af sådanne udviklingsmuligheder og -tendenser . At der nu mest er tale om symptombeskrivelse, er påstanden i mit læserbrev.
Med venlig hilsen - Ib J.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar