lørdag den 11. februar 2017

DEN POSITIVE NATIONALISME ?



Dette blev bragt som kronik i 'Børsen' 1993. Idag d. 11/2-2017, næsten 25 år senere, efterlyses en positiv nationalisme i en forsidesartikel i 'Politiken' - historiens hjul maler langsomt!

Da dronning Margrethe blev interviewet i forbindelse med sit nylige besøg i Polen, fandt hun anledning til at nævne, at havde det ikke været for polakkernes nationalisme, så havde Polen ikke eksisteret som land og nation i dag.
At nationalisme altså ikke eentydigt kan betragtes som noget negativt er også budskabet fra Robert Reich, arbejdsminister i præsident Clintons regering. Han slår nemlig i sin bog The Work of Nations (Vintage 1991) til lyd for, at der i USA tages skridt til udvikling af en "positiv nationalisme". Dette, mener han, er en forudsætning for at landet kan klare sig i den økonomiske konkurrence med Japan og Europa i fremtiden.
I en tid hvor nationsbegrebet i vor del af verden - d.v.s. Vesteuropa - tilsyneladende er under voksende kritik og nedbrydning (med bl.a. vor dronning som en modererende stemme), kan det være oplysende at se på, hvad det er for tendenser i samfundsudviklingen, der får Robert Reich til at gøre sig til talsmand for en genoplivning af de nationale følelser, omend med erklæret positiv fortegn.
Det har altid været et centralt emne i samfundsvidenskaberne, hvad det er for kræfter og tilskyndelser, der er medvirkende til at skabe den sammenhængskraft og solidaritet, som har gjort det muligt for samfund at udvikle sig økonomisk, socialt og kulturelt. Disse årsager er blevet søgt i påvirkninger fra ydre kræfter, såsom behovet for at forsvare sig mod fjender, eller overleve i barske omgivelser. Andre forklaringer lægger mere vægt på de særlige kendetegn som karakteriserer mennesket som væsen. Dette at mennesker, til forskel fra dyrene, har været henvist til at udvikle ikke-instinktive, sociale samværsformer, for overhovedet at kunne overleve. Resultatet er blevet forskellige civilisationsformer, karakteriseret ved forskellige økonomiske og politiske systemer.
Den civilisationsform som har dannet baggrund for den vesteuropæiske kulturkreds - d.v.s. Europa og Nordamerika - har været den kapitalistiske nationalstat.
Robert Reich påviser i sin bog hvorledes de kapitalistiske virksomheder i USA indtil for ganske nylig har været betragtet som nationale, d.v.s. amerikanske firmaer, hvorfor det da også har været en legitim og selvfølgelig opgave for den amerikanske stat, at føre en politik, som var til gavn for disse nationale enheder. Dette forhold kan genfindes i alle kapitalistiske lande, hvis nationaløkonomier har udviklet sig gennem et aktivt samarbejde mellem den nationale stat og den nationale kapitalisme.
Dette samarbejde mellem økonomi og politik har dannet baggrund for den økonomiske nationalisme, den følelse at man som politisk borger og vælger måtte have en interesse i at bidrage til bevaring og udvikling af den nationale kapitalisme. Til gengæld har borgerne forventet, at det nationale erhvervsliv var i stand til at sikre stadigt bedre og tilfredsstillende levevilkår for samfundsmedlemmerne i kraft af de arbejdspladser og deraf flydende lønindtægter, som erhvervslivet kunne levere. Strukturen i arbejds- og erhvervslivet har været således, at man så at sige kunne få fornemmelsen af at "være i samme båd".
De tider er ovre, siger Robert Reich. Nu ser vi ikke een, men tre eller måske fire amerikanske både som søger at sejle i konvoj på den globale økonomis urolige hav. Globaliseringen af det økonomiske liv har medført strukturændringer i arbejdslivet, som bevirker nye skel og modsætninger mellem borgerne i USA.
Hvor kapitalismen tidligere var knyttet til og afhængig af den nationale stats geografi, der har den nu været nødsaget til at gøre sig fri af disse alt for snævre rammer og har udviklet sig til et transnationalt system, som ikke længere er afhængigt af nogen enkelt politisk statsmagt.
Der findes ikke længere et amerikansk erhvervsliv og en amerikansk kapitalisme. I et karakteristisk afsnit fra bogen hedder det således:
"Amerikanske" firmaer og "amerikanske" industrier er holdt op med at eksistere på en måde som gør det meningsfuldt at adskille dem fra resten af den globale økonomi. Heller ikke den amerikanske økonomi kan siges at udgøre en afgrænset enhed, indenfor hvilken amerikanerne sammen har succes eller fiasko. Man vil derfor gøre sig skyldig i forældet tænkning, hvis man tror at en genoplivning af disse abstrakte enheder vil være til hjælp for amerikanerne. Amerikanernes levestandard, ligesom borgernes i andre nationer, vil komme til at afhænge mindre af succes for nationens nøglefirmaer og -industrier eller selv noget som kaldes den "nationale økonomi". Amerikanernes levestandard vil blive mere og mere afhængig af den verdensomspændende efterspørgsel på deres kunnen og viden." (s. 77, min oversættelse)
I takt med disse radikale strukturændringer i kapitalismen, sker der nogle sociale, økonomiske og kulturelle ændringer, som får vidtrækkende betydning for det politiske systems funktionsbetingelser.
Robert Reich mener således, at udviklingen på arbejdsmarkedet har ført til dannelsen af 3 nye grupperinger, som i en vis udstrækning går på tværs af de hidtidige skel mellem klasser og sociale lag.
I den første gruppe har vi folk som er beskæftiget ved rutinepræget produktion - herunder megen databehandling - og de dertil knyttede ledelsesfunktioner. Den anden gruppe udgøres af mennesker som leverer serviceydelser af forskellig slags. Endelig er der den tredie gruppe (hvortil formentlig de fleste af BØRSEN's læsere hører), dem der arbejder kreativt med informationer og symboler. Det er især resultatet af sidstnævnte gruppes arbejde, der fører til de høje værditilvækster. I USA udgør disse 3 grupper hhv. 25, 30 og 20% af den amerikanske arbejdsstyrke. De sidste 25% er landmænd, fiskere, offentligt ansatte, m.fl.
De høje værditilvækster skyldes som sagt indsatsen fra de højtuddannede som kan behandle og udnytte informationer og symboler. Dette er en forudsætning for at etablere nye produktioner og nye produktionsnetværk af stadigt højere effektivitet og lønsomhed, idet der spilles på hele den globale kapitalismes klaviatur. Det er her en del af årsagen til de nye spændinger skal søges.
Denne elites medlemmer er pr. definition meget kosmopolitisk orienteret, hvilket medfører at de ofte ser på den gamle nationalstat som en forældet og hæmmende konstruktion. I en given national sammenhæng vil de have en tilbøjelighed til at isolere sig fra den øvrige befolkning, såvel geografisk, som social og kulturelt.
De mennesker derimod, der får deres udkomme gennem arbejde i den mere rutineprægede del af erhvervslivet, typisk industriel masseproduktion, vil for at beskytte deres eksistensbetingelser kræve af den nationale regering, at den gennem protektionisme og støtteordninger holder liv i den nationale industri. Heri vil de blive støttet af repræsentanter for de primære erhverv, landbrug, minedrift, etc. Dette betegner Reich som den "negative nationalisme", som er yderligere en årsag til, at man ikke længere er i samme båd.
De servicebeskæftigede vil vælge side - eller båd - alt efter hvilke grupper man fortrinsvis lever af at betjene.
Det er disse disse to holdninger, Robert Reich betragter som alvorlige trusler mod det amerikanske samfunds indre sammenhængskraft og evne til overleven på langt sigt. På den ene side elitearbejdernes kosmopolitiske orientering og selvtilstrækkelighed, på den anden rutineproducenternes negative, protektionistiske nationalisme.
Det er på denne baggrund han slår til lyd for en "positiv nationalisme", som vil bestå i at alle de nævnte grupper, selv om de ikke længere holdes sammen af en økonomisk struktur og nødvendighed, finder sammen omkring deres fælles situation som borgere i USA.
Her må han appellere stærkest til de veluddannede og højtlønnede. De vil være nødt til at yde nogle økonomiske ofre, hvis det skal være muligt at lade en stadigt voksende del af den amerikanske befolkning bidrage til den økonomiske vækst. Det er bl.a på denne baggrund, man skal forstå præsident Clinton's forsøg på at få vedtaget større skatter fra de velhavende og godt stillede.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar