MandagMorgen har startet en bred politisk debat, bl.a. om vækst. (Læs her)
Men vi er nødsaget til at spørge:
Hvad er det der skal vokse? Det må vi se meget mere indgående på. I den sammenhæng vil det utvivlsomt blive klart, at der er områder, hvor minus-vækst bliver nødvendig. F.eks. på transportområdet. Unødvendigt privat transportforbrug er noget vi ikke vedblivende kan tillade os. "Unødvendigt" siger jeg, hvem definerer det? Ja, det er lige akkurat problemet. Det må erkendes, at "evig vækst" er en umulighed. Der vil uvægerligt komme tilbageslag. Den demokratiske opgave er at styre disse, så de ikke får samfundstruende karakter. Vi kommer formentlig ikke uden om rationering på visse områder, hvis ikke det skal blive de stærke mod de svage. Velfærd, der koster mindre, vil forudsætte større beskedenhed hos alle de, der leverer velfærden. Men også hos leverandører af andre behov, funktionærer, arbejdere m.fl. Vi må lære at sætte vore krav til forbrug i bæredygtig relation til tilgængelige ressourcer, samt ikke mindst til behovet hos milliarder af fattige kloden over. De foranstaltninger det vil kræve, kan ikke etableres indenfor den kapitalistiske økonomi.
Kun direkte politisk indgriben i disse forhold vil være effektive. Om de vil blive totalitære eller demokratiske kan kun fremtiden vise.
