Efter at have lagt nedenstående ud her, fik jeg denne email:
POLITIKEN
Jeg har rådført mig med en pressejurist, som mener at ca. 25% direkte citering er OK, hvis kommentarerne fylder væsentligt mere. Det prøver jeg så at overholde nedenfor. Jeg finder det imidlertid ikke rimeligt, at skulle betale nogen erstatning.
Politiken har d. 18. jan. frafaldet kravet om erstatning.
Da jeg i oktober 2010 startede denne blog, var det med en erklæring om, at især dagbladet Politiken's vattede holdning til den globale finanskrise i særdeleshed og kapitalismen i almindelighed, forekom mig at være stærkt utilfredsstillende. Som mangeårig abonnent var det blevet mig en hyppig kilde til irritation, at se hvorledes bladets medarbejdere, incl. daværende chefredaktør Tøger Seidenfaden, godt kunne kritisere de værste udslag af vort økonomiske system, men uden at vise vilje (evne, mod?) til at søge ondets rod, dets radix, hvilket man skulle forvente af en selverklæret radixal avis. Hvorledes denne min utilfredshed er kommet til udtryk siden da, kan man informere sig om her.
Kære Ib Jørgensen
Vi er blevet opmærksomme på, at du på din blog http://www.bloggeroeven.blogspot.com/ gengiver store dele af en artikel fra Politiken. Det er - som du bør vide - klart ulovligt. Jeg skal bede dig fjerne artiklen omgående. For krænkelsen af Politikens ophavsret følger med posten et erstatningskrav på 3.000 kr.
Venlig hilsen
____________________
Kirsten Skylv
POLITIKEN
Rådhuspladsen 37
DK-1785 København V
Politiken har d. 18. jan. frafaldet kravet om erstatning.
Da jeg i oktober 2010 startede denne blog, var det med en erklæring om, at især dagbladet Politiken's vattede holdning til den globale finanskrise i særdeleshed og kapitalismen i almindelighed, forekom mig at være stærkt utilfredsstillende. Som mangeårig abonnent var det blevet mig en hyppig kilde til irritation, at se hvorledes bladets medarbejdere, incl. daværende chefredaktør Tøger Seidenfaden, godt kunne kritisere de værste udslag af vort økonomiske system, men uden at vise vilje (evne, mod?) til at søge ondets rod, dets radix, hvilket man skulle forvente af en selverklæret radixal avis. Hvorledes denne min utilfredshed er kommet til udtryk siden da, kan man informere sig om her.
Tingene blev ikke bedre efter den nye chefredaktør, Bo Lidegaards tiltræden, næmere tværtimod. De bonede gulve og diplomatiets omgangstone blev endnu mere fremtrædende end i Seidenfadens tid. BL's nedstamning fra højskolemiljøet var ikke til at få øje på. Så meget desto mere glædeligt var det nytårsdag at kunne læse analysen på bagsiden af tillægget PS, skrevet af BL under overskriften 'Folket vs. folkestyret'. Desværre har man ikke fundet det påkrævet, at lægge netop denne artikel ud på bladets hjemmeside. Jeg mailede til BL selv samt debatredaktionen og ankede over dette, da jeg gerne ville kunne henvise til artiklen her på min blog. Jeg 'truede' med at hvis det ikke skete, ville jeg offentliggøre den. Dette sker nu, dels i direkte citat og/eller referat nedenfor. Jeg havde oprindeligt tænkt mig at simpelthen afskrive hele historien. Men så besluttede jeg mig til kun at bringe de udvalgte dele, som jeg især finder markante, i håbet om at dette måske kan få bladet til at bringe hele artiklen på hjemmesiden. For yderligere at 'provokere' vil jeg tilføje mine egne tolkninger af BL's ord og de forventninger, jeg på den baggrund har til bladets fremtidige redaktionelle linje.
BL indleder med at konstatere, at efter Anden Verdenskrig lykkedes det USA og Vesteuropa at etablere en livskraftig udviklingsdynamik, baseret på 4 hjørnesten:
- demokrati
- liberal markedsøkonomi
- internationale institutioner
- nationalstaten, udgørende rammen for de tre første
Det er efter BL's mening pga disse hjørnesten, at genforeningen af Europa lykkedes og at vi fik etableret en vellykket vestlig udviklingsmodel. Her burde det måske have været tilføjet, at en af de væsentlige medvirkende faktorer var Marshall-hjælpen, hvis erklærede formål var at holde kommunismen ude af Vesteuropa. Bl.a. fordi dette lukkedes, fik disse hjørnestenhvad BL kalder "noget nær hellig status". Nationalstaternes afgjorte suverænitet var i den sammenhæng betydningsfuld. Om de fire hjørnesten hedder det imidlertid:
Det er efter BL's mening pga disse hjørnesten, at genforeningen af Europa lykkedes og at vi fik etableret en vellykket vestlig udviklingsmodel. Her burde det måske have været tilføjet, at en af de væsentlige medvirkende faktorer var Marshall-hjælpen, hvis erklærede formål var at holde kommunismen ude af Vesteuropa. Bl.a. fordi dette lukkedes, fik disse hjørnestenhvad BL kalder "noget nær hellig status". Nationalstaternes afgjorte suverænitet var i den sammenhæng betydningsfuld. Om de fire hjørnesten hedder det imidlertid:
"Men disse værdier er lige så stille gledet i baggrunden, fortrængt af en konstant fællesnævner i form af fortsat økonomisk og materiel vækst. Væksten opfatter vi på en og samme tid som målet for vor bestræbelse og som midlet til at nå dette mål gennem ny innovation og beskæftigelse."
Fremhævelser er mine. Jeg håber, at dette nøgterne syn på væksten vil slå igennem, således at vi ikke i fremtiden i Politiken skal se uspecificerede henvisninger til vækst, slet og ret, som vej ud af vore aktuelle problemer. Det er mere end nogensinde af betydning at få slået fast, at en fornuftig vej ud af de kriser vi står med, ikke kan finde deres løsning på hidtil kendte måder. BL er enig i dette, idet han siger, at den model vi kender, ikke længere kan give de nødvendige svar. Dette fører, ikke underligt, til forvirring hos vore politikere, og som BL siger
" Når vore politikere fremstår som rådvilde, skyldes det ganske enkelt, at de er det."
Ja, lige netop - og det bør i allerhøjeste grad få konsekvenser for den måde man i fremtiden vil se Politikens medarbejdere behandle politikernes udtalelser. Få blotlagt den rådvildhed, i stedet for at sløre den. Befolkningen har krav på at få at vide, at politikerne ikke kan gennemskue situationens alvor. Eller, hvis de kan, søger at stikke os blår i øjnene, så vi ikke får kendskab til de faktiske forhold. Som jeg har fremhævet i tidligere indlæg her på bloggen, har der hidtil, måske indtil nu, hersket den grundholdning på bladet, at en mere fornuftig anvendelse af den model, som BL nu afskriver, ville være vejen frem. En egentlig dybtgående analyse af kapitalismen har man ikke set tilløb til. Forhåbentlig er nye takter nu ved at blive slået an.
BL konstaterer også at tendenserne til at internationale aftaler kan sætte vælgerne udenfor indflydelse, får disse til at nære mistillid til de politiske ledere, som under henvisning til sådanne aftaler kan søge at fralægge sig deres ansvar. Hertil kan tilføjes, at den rådvildhed, BL omtaler, er forskelligt fordelt og af forskellig karakter, selv inden for de enkelte partier. Se blot til den nuværende uenighed omkring en betalingsring ved København. Her er holdningen, at det ikke må kunne mærkes at gennemføre ændringer i trafikmønstret. Opstilling af vindmøller skal helst kunne ske, uden at nogen opdager det.. Indførelse af sundhedsfremmende reguleringer m.m. Børn skal da have lov til at spise, hvad de vil. På disse områder viser det sig gang på gang, at der ikke er parathed til at foretage de nødvendige ændringer, hverken blandt borgere eller lokale politikere.
En manglende parathed der kan tages som udtryk for den rådvildhed, BL omtaler.
BL konstaterer også at tendenserne til at internationale aftaler kan sætte vælgerne udenfor indflydelse, får disse til at nære mistillid til de politiske ledere, som under henvisning til sådanne aftaler kan søge at fralægge sig deres ansvar. Hertil kan tilføjes, at den rådvildhed, BL omtaler, er forskelligt fordelt og af forskellig karakter, selv inden for de enkelte partier. Se blot til den nuværende uenighed omkring en betalingsring ved København. Her er holdningen, at det ikke må kunne mærkes at gennemføre ændringer i trafikmønstret. Opstilling af vindmøller skal helst kunne ske, uden at nogen opdager det.. Indførelse af sundhedsfremmende reguleringer m.m. Børn skal da have lov til at spise, hvad de vil. På disse områder viser det sig gang på gang, at der ikke er parathed til at foretage de nødvendige ændringer, hverken blandt borgere eller lokale politikere.
En manglende parathed der kan tages som udtryk for den rådvildhed, BL omtaler.
BL mener ikke, at EU har evnet at skabe overbevisende demokratiske rammer omkring sit virke. Og de forslag til løsninger af de økonomiske og forfatningsmæssige kriser, som ligger på bordet, bygger alt for meget på traditionelle økonomiske forestillinger om øgning af det private forbrug, finansielle stramninger og lavere skat. Men som BL konstaterer
"Ingen indregner, at verden er omkalfatret, råvare- og energipriser eksploderet og udsigten til traditionel ikkegrøn vækst i EU og USA uden hold i virkeligheden."
Dette bør få den konsekvens, at Politiken fremover vil tage afstand traditionelle vækstforestillinger. Når politikere og erhvervsfolk fremover får lov til at tale om vækst, så må det kræves af dem, at de kan sandsynliggøre at der er tale om grøn vækst. Det sidste fænomen bør iøvrigt gøres til genstand for en gennemgribende analyse. Ikke al vækst, som synes grøn, er langtfra uden ikkegrønne konsekvenser.
Især ungdommen har BL's sympati og opmærksomhed. De ser hvorledes ungdomsarbejdsløsheden breder sig i USA og Europa. og deres tiltro til de gamle økonomiske modeller, som hidtil har været betragtet som de absolut bedste, bliver afløst af skepsis. Det synes klart at BL her især tænker på opstande og protester først i de sydeuropæiske lande, senere over hele klode i skikkelse af 'Occupy'-bevægelser af enhver art. Ungdommen konstaterer, at der sker et overforbug af naturressourcer og dette sammen med klimaforandringer skaber problemer for store befolkningsmasser, ligesom disse forhold har negative konsekvenser for deres egne fremtidsmuligheder. Oven i dette må de konstatere, at deres " ledere ser øget forbrug og vækst som eneste vej ud af krisen, men de samtidig forklarer, at vejen til at nå den er mindre offentlig velfærd og hårdere arbejde i længere tid til mindre løn. De noterer også, at en lille gruppe borgere, som i betænkelig grad ligner de politikere og finansielle ledere, der med størst iver præker tilbageholdenhed, oppebærer lønninger og opbygger formuer, som savner enhver forbindelse med de flestes hverdag."
Især ungdommen har BL's sympati og opmærksomhed. De ser hvorledes ungdomsarbejdsløsheden breder sig i USA og Europa. og deres tiltro til de gamle økonomiske modeller, som hidtil har været betragtet som de absolut bedste, bliver afløst af skepsis. Det synes klart at BL her især tænker på opstande og protester først i de sydeuropæiske lande, senere over hele klode i skikkelse af 'Occupy'-bevægelser af enhver art. Ungdommen konstaterer, at der sker et overforbug af naturressourcer og dette sammen med klimaforandringer skaber problemer for store befolkningsmasser, ligesom disse forhold har negative konsekvenser for deres egne fremtidsmuligheder. Oven i dette må de konstatere, at deres " ledere ser øget forbrug og vækst som eneste vej ud af krisen, men de samtidig forklarer, at vejen til at nå den er mindre offentlig velfærd og hårdere arbejde i længere tid til mindre løn. De noterer også, at en lille gruppe borgere, som i betænkelig grad ligner de politikere og finansielle ledere, der med størst iver præker tilbageholdenhed, oppebærer lønninger og opbygger formuer, som savner enhver forbindelse med de flestes hverdag."
Bo Lidegaard mener afsluttende, at der derfor er gode grunde til at de unge ønsker nye udviklingsveje. Hvis de skal støtte de fire hjørnesten, folkestyre, markedsøkonomi, internationalt samarbejde og en suveræn nationalstat, så kræves det at der fra og i disse kan ses troværdige svar på de udfordringer, vi står overfor.
BL afslutter:
BL afslutter:
"Folkestyret blev ikke skabt for at skabe økonomisk vækst. Og øgede forbrugsmuligheder er ikke demokratiets essens. Det er derimod tilliden til, at folket ikke kun har viljen, men også evnen til at tage ansvar for sin fremtid."
Og netop når det drejer sig de unge generationer, er det måske mediernes, herunder Politikens, mest påtrængende og altafgørende rolle og ansvar, at medvirke aktivt til at denne evne til at tage ansvar for klodens fremtid, opelskes og styrkes bedst muligt. Så hvis dette forhåbentlig kan aflæses i bladets fremtidige redaktionelle linje, så er der al mulig grund til at ønske os alle tillykke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar