tirsdag den 26. oktober 2010

Kapitalismen og de tavse hunde

Sherlock Holmes opklarede, så vidt jeg husker,  en af sine sager på grund af en hund, der ikke gøede. 
Under kapitalismen i dens nuværende form er sammenhængen mellem den enkeltes indsats, og den deraf følgende belønning, i langt de fleste tilfælde blevet totalt tilfældig. Den måde hvorpå økonomien fordeler og aflønner arbejdet er blevet uigennemskuelig og uforklarlig. Ikke blot i finansverdenen, som det i de sidste par år er blevet åbenbaret, men i størstedelen af det kapitalistisk organiserede arbejdsliv.

Er det nødvendigt at påpege, hvilke konsekvenser det har haft, og i stigende grad vil få, for den samfundsmoral og -solidaritet, som har en væsentlig del af sin bevidsthedsmæssige basis i den måde, hvorpå vi som individer deltager/ikke deltager i produktionslivet. Når uklarhed, uigennemsigtighed - og i et voksende antal tilfælde direkte urimelighed - er normen der, hvordan skal vi da orientere os her i samfundslivet?
Hos Conan Doyle undlod hunden vistnok at gø, fordi den kendte misdæderen, havde en slags fortrolighedsforhold til ham. Er det samme sket med vort forhold til kapitalismen? Har dette system i den grad forført og og skaffet sig grundlæggende accept hos de stemmer i samfundet, som kunne og burde være på vagt overfor den ugerning, som er under udvikling. Her tænker jeg først og fremmest på vore velaflagte medborgere ved medierne, i den akademiske verden og andre intellektuelt overfrankerede.
Den dag i fremtiden, hvor historien om den endelige destruktion skal skrives, vil der blive spurgt: "Hvorfor var der ingen der advarede? Der var jo ikke en hund, der gøede!" Og svaret vil med stor sandsynlighed være: "En uskøn blanding af afmagt, afhængighed og overflod gav anledning til en dødlignende tavshed."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar