Sherlock Holmes opklarede, så vidt jeg husker, en af sine sager på grund af en hund, der ikke gøede.
Under kapitalismen i dens nuværende form er sammenhængen mellem den enkeltes indsats, og den deraf følgende belønning, i langt de fleste tilfælde blevet totalt tilfældig. Den måde hvorpå økonomien fordeler og aflønner arbejdet er blevet uigennemskuelig og uforklarlig. Ikke blot i finansverdenen, som det i de sidste par år er blevet åbenbaret, men i størstedelen af det kapitalistisk organiserede arbejdsliv.
Er det nødvendigt at påpege, hvilke konsekvenser det har haft, og i stigende grad vil få, for den samfundsmoral og -solidaritet, som har en væsentlig del af sin bevidsthedsmæssige basis i den måde, hvorpå vi som individer deltager/ikke deltager i produktionslivet. Når uklarhed, uigennemsigtighed - og i et voksende antal tilfælde direkte urimelighed - er normen der, hvordan skal vi da orientere os her i samfundslivet?
Hos Conan Doyle undlod hunden vistnok at gø, fordi den kendte misdæderen, havde en slags fortrolighedsforhold til ham. Er det samme sket med vort forhold til kapitalismen? Har dette system i den grad forført og og skaffet sig grundlæggende accept hos de stemmer i samfundet, som kunne og burde være på vagt overfor den ugerning, som er under udvikling. Her tænker jeg først og fremmest på vore velaflagte medborgere ved medierne, i den akademiske verden og andre intellektuelt overfrankerede.
Den dag i fremtiden, hvor historien om den endelige destruktion skal skrives, vil der blive spurgt: "Hvorfor var der ingen der advarede? Der var jo ikke en hund, der gøede!" Og svaret vil med stor sandsynlighed være: "En uskøn blanding af afmagt, afhængighed og overflod gav anledning til en dødlignende tavshed."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar