På DPU udgiver man magasinet Asterisk. I novembernummeret med temaet 'Opdragelse til demokrati' er professor Lars Qvortrup forfatter til en leder (Læs her) med titlen 'Economy stupid'. I den hedder det, at ”også på uddannelsesområdet er økonomien blevet det afgørende argument.” Og hvis vi vil sikre, ”at også vores børnebørn har råd til at komme på alderdomshjem” så skal vi blot sørge for, at ”Danmark forbedrer sin PISA-score med det der svarer til 25 point over de næste år” thi så ”vil resultatet være 250 procents forøgelse af bruttonationalproduktet i 2090.”
I samme nummer af 'Asterisk' er der et interview (Læs her) med professor Ove K. Pedersen, som i 2011 vil udgive en bog om Danmarks udvikling gennem de sidste 160 år. Titlen på bogen Konkurrencestaten – forhandlingsøkonomiens institutionelle historie signalerer, at vi i dag er nået frem til dette, at være borgere i en konkurrencestat.
I en folkeskole- (og vel generelt i uddannelses-) sammenhæng er det interessant, at OKP mener at kunne afdække, hvorledes vort lands udvikling, fra nationalstat over velfærdsstat til konkurrencestat, har påvirket vore skiftende holdninger og forventninger til folkeskolens indhold og formål.
I nationalstatsperioden var formålet, kort og forenklet sagt, at gøre os til gode danske borgere. Med velfærdsstaten og skoleloven af 1975 blev vægten lagt på deltagelse i et demokratisk velfærdssamfund. Med folkeskoleloven af 2006 sker der iflg. OKP et dramatisk skift. Han siger
”Skolen skal nu primært fremme en forestilling om om individ og samfund, der har med konkurrence at gøre, og kun sekundært bygger på idealer om et mere demokratisk samfund.”
”Konkurrencestaten gør op med skolen som demokratisk reservat!”
”Folkeskolen er i dag ved at blive en del af konkurrencestatens økonomisme, der i øjeblikket er kandidat til at blive samfundets ideologi nr. 1.”
”Velfærdsstatens personideal var den eksistentielle person, mens det i konkurrencestaten er fagligheden, der skal åbne for den personlige udvikling i egen interesse.”
”Den kamp, som foregår i klasseværelset, mellem skolelederen og læreren og mellem lederen og kommunen er derfor vigtig. Den afgør, hvor opportunistiske vi vil blive som 'soldater' i nationernes konkurrence.”
Med andre ord: Folkeskolen kan aldrig blive bedre, eller overskride, de holdninger og værdier der er de herskende i samfundet til enhver tid.
Derfor, hvis der er noget galt med folkeskolen, er det fordi der er noget galt med samfundet. OKP taler om, at vi alle i konkurrencestaten er blevet opportunistiske individer og 'soldater' i nationernes konkurrence, og det er sådanne 'soldater' folkeskolen nu indrettes til at uddanne.
Er det det, vi vil?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar