Skolen for og med lokalsamfund

I dagens kronik i Politiken Hvis folkeskolen skal være bedst argumenterer Pelle Dam for, at vi skal sætte fællesskabet i centrum, når det gælder indretningen af folkeskolen. Her et forslag, der går i den retning.

På Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) udgiver de hver 2. måned et tidsskrift, Asterisk. I novembernummeret er der (s. 10-12) (Læs her)et interview med professor Ove K. Pedersen, som i 2011 vil udgive en bog om Danmarks udvikling gennem de sidste 160 år. Titlen på bogen Konkurrencestaten – forhandlingsøkonomiens institutionelle historie signalerer, at vi i dag er nået frem til dette, at være borgere i en konkurrencestat.

I en folkeskole- (og vel generelt i uddannelses-) sammenhæng er det interessant, at OKP mener at kunne afdække, hvorledes vort lands udvikling, fra nationalstat over velfærdsstat til konkurrencestat, har påvirket vore skiftende holdninger og forventninger til folkeskolens indhold og formål.

I nationalstatsprioden var formålet, kort og forenklet sagt, at gøre os til gode danske borgere. Med velfærdsstaten og skoleloven af 1975 blev vægten lagt på deltagelse i et demokratisk velfærdssamfund. Med folkeskoleloven af 2006 sker der iflg. OKP et dramatisk skift. Han siger ”Skolen skal nu primært fremme en forestilling om om individ og samfund, der har med konkurrence at gøre, og kun sekundært bygger på idealer om et mere demokratisk samfund.”

Med andre ord: Folkeskolen kan aldrig blive bedre, eller overskride, de holdninger og værdier der er de herskende i samfundet til enhver tid.

Derfor, hvis der er noget galt med folkeskolen, er det fordi der er noget galt med samfundet. OKP taler om, at vi alle i konkurrencestaten er blevet opportunistiske individer og 'soldater' i nationernes konkurrence, og det er sådanne 'soldater' folkeskolen nu indrettes til at uddanne. Hårde ord i november.

Hos et voksende antal medborgere i vort land, er der en usikker formodning,grænsende til vished, om, at den udvikling vi står i er uholdbar, i vidt omfang uretfærdig og ikke mindst meget usikker. Der må mange steder være en parathed til at lave om på tingene, men viden, evner og muligheder synes ikke at foreligge.

Så i stedet for entydigt at lægge ansvaret for vor fremtidige udvikling over på børnene,

hvad med at folkeskolen tilbød sig her? Hvorfor ikke inddrage borgerne i et lokalsamfund i undervisningen, med det formål at forældre og børn sammen kunne prøve at udfinde, hvor der i deres nære omgivelser kunne skabes forbedringer, et bedre lokalsamfund. Som med tiden måske kunne føre til et bedre samfund, og dermed en bedre folkeskole.

Sendt til Politiken d.d. - ikke bragt