En form for statskapitalisme så vi i Sovjetunionen, og i vore dage først og fremmest i Kina. Sidstnævnte har helt klart lært af netop Sovjet, i og med at man ikke krampagtigt prøver at skabe lighed, men tværtimod tillader enorme sociale ubalancer. Jeg mener at have læst, at der nu er ca. 100 milliardærer i landet.
Regulering af kapitalismen, privat eller statslig, vil altid betyde indgreb i borgernes forbrugsmuligheder. Ønsker man et samfund med frie borgere, så skal disse i videst mulige omfang på demokratisk vis være bestemmende for, hvilke indgreb man ønsker og kan acceptere. Men først når samfundsmedlemmerne selv styrer produktionen, kan de få den endegyldige kontrol over økonomi og økologi. Jfr. mit tidligere indlæg nedenfor.
Sendt til Politiken og TS d.d. - ikke bragt
Sendt til Politiken og TS d.d. - ikke bragt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar