Slem finanskapital, god kapitalisme?

Med den rolle, som de private banker spiller i verdensøkonomien i dag, er der al mulig grund til, at vi begynder at se noget mere indgående på, hvad det egentlig er, der er ved at ske. Selv om vi antager, at det ville være rimeligt, kan det så også siges at være fornuftigt,at de sociale systemer i en lang række lande trues i deres grundlæggende struktur, fordi de tvinges til at leve op til nogle abstrakte gælds- og rentebetalingsaftaler.

Kunne det ikke tænkes, at sådanne aftaler var indgået i en situation, hvor man ikke kunne overskue den kommende udvikling og dermed de konsekvenser, en afvikling på de oprindelige betingelser ville få?

Der må og skal tages hul på en tilbundsgående analyse og belysning af disse problemer. Vi må vide helt præcis hvem det er, vi skylder penge, hvor pengene oprindeligt kom fra (var det f. eks. amerikanske eller tyske arbejderes opsparing eller et par oliesheikers merindtægt på olieprisen?)

Vi må også vide, hvor stor en del af det skyldige beløb, der nu er renter eller renters rente, ligesom vi må vide, hvor og hvordan disse renter vil blive anvendt, når og hvis de tilbagebetales.

De besynderligt lydende eksempler kan skyldes at ovenstående linier blev skrevet for næsten 30 år siden. Nemlig i en dobbeltkronik, 'De manglende æsler', som jeg fik optaget i Aalborg Stiftstidende november 1982.

Min holdning dengang, som idag, var at der er noget grundlæggende galt med kapitalismen som sådan.

Titlen stammer fra den gamle vittighed om den mexicanske bonde, som - ridende på sit æsel efterfulgt af konen til fods - blev spurgt af turisten, hvorfor det ikke var konen, der red. Svaret lød: "Fordi hun ikke har noget æsel". Den bonde kunne være en af Liberal Alliances kernevælgere, eller analytiker i CEPOS. Eller også hed han Joachim B. Olsen. Det var jo nok konens egen skyld, at hun ikke havde været i stand til at købe sig et æsel.

Mit argument i kronikken (Læs her) er, at der er noget kapitalismen kan, men der er så absolut også noget den ikke kan: nemlig at skabe ligeværdige levevilkår for alle. Den skavank vil stadig eksistere, også selv om det skulle lykkes at trække de mest grådige og vildtvoksende tænder ud på finanskapitalen.
Sendt til Politiken d.d. - ikke bragt