Publiceret i tidsskriftet Salt Dec. 94, her lettere redigeret.
"Mennesker har hyldet den anskuelse, at en konge kunne gøre regn; vi siger, det strider med al erfaring: I dag hylder man den anskuelse, at flyvemaskinen, radioen o.s.v. er midler til at skabe nærmere kontakt mellem folkeslagene og udbrede kultur."
Ludwig Wittgenstein: Om Vished, # 132 Philosophia:Århus 1989
Wittgenstein så åbenbart den moderne kommunikationsteknologi som et tendentielt distanceskabende element mellem folk og mennesker.
På linie med begrebet "servicesamfund" har vi nu fået det nye "info-samfund", eller informationssamfund, som det er blevet kaldt indtil Lone Dybkjær og Søren Christensen i 1994 publicerede deres rapport "Info-samfund år 2000". Disse begreber har en næsten magisk funktion. De henter i vid udstrækning deres udbredelse og berettigelse gennem at kunne bruges af politikere, erhvervsfolk, visse videnskabelige typer og alle disse gruppers velvillige kolportører indenfor medieverdenen. Resultatet af denne brug er - bevidst eller ubevidst - at dramatiske og tendentielt samfundstruende udviklingstendenser ikke behandles seriøst, fordi det mer eller mindre antydes, at når først vi har "servicen" og "informationen" på plads og i orden, så vil alle de andre problemer - hokus pokus - forsvinde næsten pr. automatik. Til trods for at det mere end nogen sinde tidligere er vor stræben efter at sikre eller udvide vort materielle forbrug der styrer vores adfærd, så foregøgler snakken om service- og info-samfund, at vi har frigjort os fra afhængigheden af den "antikverede" industri, som suverænt producerer dette forbrug.
Misforstå mig ikke - jeg er ikke et sekund i tvivl om at info-teknologien allerede har betydet vældige samfundsændringer. Jeg er heller ikke bange for at erkende, at mange af disse ændringer har været i princippet positive. Derfor skal der ikke lyde nogen opfordring fra min side til uden videre at skrotte alle PC'er, Mainframes og hvad de ellers hedder, disse vidunderlige maskiner.
I det følgende vil jeg blot prøve at argumentere for, at hele denne info-teknologi ikke i sig bærer løsningen på de eksistentielle problemer, som den menneskelige art står overfor. Jeg vil endog mere end antyde, at info-teknologien kan komme til at udgøre - og måske allerede udgør - en del af truslerne mod samme menneskelige art, hvis ikke teknologien bringes under kontrol af nogle styringsmekanismer og organisationsformer, som den ikke selv kan levere.
I hvilken udstrækning det overhovedet vil være muligt - givet den fremskredne udvikling - at etablere disse styringsmekanismer og organisationsformer, det er yderst tvivlsomt. For hver dag der går melder flere og flere særdeles tænksomme skeptikere sig på banen: filosoffer, økonomer og naturvidenskabsmænd. Et gennemgående træk i deres analyser er, at menneskeartens evolution har formet sig således, at den tilsyneladende er på vej til at selvdestruere. En udvikling som set fra den globale økologis synspunkt i allerhøjeste grad vil være såvel "bærbar" som "bæredygtig", for nu at bruge et par ord som der også slides godt på i denne tid.
Læs videre her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar